Jesusbønnen, tolket af en gammel munk

En meget fin indføring til Jesusbønnen findes i "Indføring i kristen meditation" (Katolsk Forlag 1986) af den franske præst Henri Caffarel.

Heri fortæller Caffarel (s. 118 ff) om en ung mand (nyuddannet officer!), der tager på en måneds ophold i et kloster. Han vil gerne lære at bede. "Kan De afsætte 2 timer om dagen til at bede?" spurgte abbeden. "Jamen det er da umuligt i mit travle liv!" "Så bed hele tiden i stedet for!"...??? ... "Hvis man vil nå frem til den uafbrudte bøn, så er der et priviligeret middel, som de kristne i Østkirken kalder Jesusbønnen." Den unge mand bliver henvist til den gamle skomager, broder Jérôme, og begynder efter hans anvisning at bede Jesusbønnen: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder." Broderen foreslår ham at sætte sig i kirken 3-4 gange om dagen og blot gentage den gamle bøn.

Det bliver en hård kamp mod tanker der flyver hid og did når han sætter sig for at bede. Efterhånden er han slet ikke i stand til at holde sammen på nogen fornuftig tanke. Hvordan så bede? Han kommer også til at se sin egen ufuldkommenhed (det der i Bibelen kaldes synd) i øjnene. Men med støtte fra den kloge gamle munk finder han ro netop i Jesusbønnen. - Det er ikke muligt her at referere hele forløbet, men jeg vil varmt anbefale læseren at få fat i bogen!

Til afsked giver broder Jérôme ham sin egen fortolkning af Jesusbønnen, hele sin teologi, som han i 40 år har haft hos sig, nedskrevet som en bøn eller meditation. Den gengives nedenfor.

Br. Jéromes overvejelse af Jesusbønnen

Herre Jesus Kristus, jeg ved, at hvis jeg kommer til dig for at bede til dig, skyldes det Faderens nåde, for du har sagt: "Ingen kommer til mig, hvis ikke min Far drager ham".

Jeg bekender, at du er Gud, og jeg tilbeder dig; det er derfor jeg kalder dig: Herre!

Jeg erkender og bekender, at du er min frelser og alle mine brødres frelser; det er derfor jeg kalder dig: Jesus ( = Jahve frelser).

Jeg erkender og bekender, at du er Faderens udsending; det er derfor jeg tilføjer: Kristus, Messias, Guds salvede.

Jeg kender og vedgår synderne i mit liv, især mit hjertes elendighed, og jeg ved og jeg tror, at du vil og du alene kan helbrede mig: forbarm dig over mig!

Jeg erkender og bekender, at i dig bor Guds uendelige medlidenhed, Faderens milde medynk; det er derfor, jeg åbner mig for dig og overgiver mit elendige hjerte til dig: forbarm dig over mig!

Jeg ved, at din barmhjertighed - denne ømhed, som vælder frem fra dit hjerte - vil tage bolig i mit hjerte, hvis det blot altid erkender sin nød: forbarm dig over mig!

Jeg ved, at når jeg overgiver mine jammerlige synder til dig, bereder jeg dig en stor glæde: nemlig den fuldtud at kunne udøve dit hverv som frelser.

Jeg ved, at din tilgivelsen restaurerer dit billede i mig, og jeg hører Faderen sige fortroligt til mig: "Du er min elskede søn, jeg har velbehag i dig".

Jeg ved, at Faderens velbehag i mig er udgydelsen af Helligånden, en rensende og livgivende salvelse.

Jeg ved, og jeg tror, at jeg - takket være dig - er forenet med den salige Treenighed - at den er i mig og lever sit evige liv i mig.

Jeg har forstået, at selv om mit hjerte fordømmer mig, så er Gud større end mit hjerte (1 Joh 3.20). Derfor vil jeg aldrig mere blive angst ved synet af min synd; jeg kender fra nu af den bøn, som fører fra sjæleangst til kærlighed: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder".

På tidspunkter, hvor jeg ikke længere finder gode følelser i mig til at nære min bøn, vil Jesusbønnen overtage afløsningen: som flammen næres af den olie, den fortærer, således vil Jesusbønnen næres af nøden i mit hjerte.

Slut med den illoyale vane, jeg engang lagde mig til for at beskytte mit hjertes ro, at skjule mine slette følelser og min svigten for mig selv. Fra nu af ligger jeg på lur efter selv den mindste synd for at fremstille den for min Frelser og få hans tilgivelse: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder!"

(Indføring i kristen meditation, s. 124 - 125, med tilladelse fra Katolsk Forlag.)