Vedtægterne

Vedtægterne, § 2: "Foreningens formål er at arrangere retræter på et kristent, økumenisk grundlag. Ide­grundlaget er den klassiske kristne retræte med stilhed som et væsentligt moment."

Download

Vores vedtægter kan downloades i PDF format.

Hvem er vi?

Stilhedens Arbejde er en mini-forening med det ene formål at arrangere retræter. Kun de aktive er medlemmer, men alle er velkomne til at deltage i retræterne.

Stilhedens Arbejde består lige nu af Elizabeth Knox-Seith, Lene Skovmark, Merete Lohmann, Per Bohlbro og Mogens Dybæk Christensen.

De fleste af os har baggrund i det økumeniske Center, København, og ønskede efter lukningen at fortsætte retrætearbejdet.

Stilhedens Arbejde arrangerer retræter med ledere fra forskellige kristne kirker. Vi giver den enkelte retræteleder frihed til at præge retræten med sin egen tradition. Så selv om den ydre ramme (dagsprogrammet) er næsten uændret, kan retræterne have forskellige tyngdepunkter.